Røde kors Køge forestår hvert år uddelingen af et antal julehjælpepakker til trængende familier i Køge Kommune.
Køgespejderne har igen i år valgt at støtte Røde Kors’ arbejde, nemlig ved at lægge et gavekort til et af Køgespejdernes juletræer, i hver af hjælpepakkerne.
Modtagerne kan således tage gavekortet med til Køgespejdernes juletræssalg ved Køge Spejderhus, Marksvinget 22 i Køge, og få et valgfrit juletræ med hjem.
Køgespejderne sælger i øvrigt også gavekortene på deres hjemmeside, så hvis man vil give et juletræ i julegave til sine ansatte her inden jul, så kan man købe gavekortene på www.køgespejderne.dk.
Gruppeleder hos Køgespejderne Peter Erkmann fortæller, at spejderne igen i år har valgt denne form for støtte, fordi de er sikre på, at modtagerne er trængende familier og fordi det er en god opgave for spejderne der selv fælder alle træerne, at de ved, at noget af deres arbejde går til trængende familier i Køge.
Peter Erkmann fortæller videre, at spejderne også vedlægger et gavekort på et helt års medlemskab hos Køgespejderne, for børnene i de familier der modtager årets hjælpepakker. Det kan nemlig være svært for økonomisk trængte familier, at have overskud til at børnene kan deltage i foreningslivet, men deres børn har jo lige så stor glæde af det som alle andre børn.
Juletræerne bliver fældes lørdag
Det er spejderne selv der fælder de 800 juletræer – og det sker lørdag den 26. november. På den måde sikrer spejderne, at de sælger de friskeste træer. Vil man have dem friskere, må man selv fælde dem.
De første biler med juletræer forventes at ankomme til Køge Spejderhus omkring kl. 12.00 og traditionen tro forventer Køgespejderne at der står de første kunder og venter, for at få deres træ med hjem blandt de første.
Herefter er salget åbent helt frem til jul på alle hverdagen kl. 15.00 – 18.00 og i weekenden kl. 10.00 – 16.00.
Venlig hilsen
Køgespejderne
0 kommentarer:
Send en kommentar